| 8. juni 2008 Snart 5 måneder
|
|
|
Tiden haster af sted og Moni vokser. Hun er
lige nu i fuld gang med at skifte tænder. Pelsen ændre også udseende i
øjeblikket. Moni er en rigtig sød lille, fræk, hygge-bamse. Hun elsker at nusse og er vild med sin "mor". Hun holder sig altid i nærheden og søger tryghed, hvis der er behov for det, ude i den store verden. En af de sjove ting Moni gør, er når vi har gået tur alene, når vi så kommer tilbage og åbner døren ind til Jarla, som jo står klar, så springer Moni lige i halsen på hende og så skal de ud og lege. Så får den en ordentlig omgang, af dem begge. Jarla kaster sig, bogstavelig talt, ned på langs, så Moni kan få overtaget et kort øjeblik. Det ser sjovt ud. Og de hygger sig. Moni går også til hundetræning. Det har hun gjort siden første uge hun kom til flokken, men de første par måneder, fik hun lov at være hvalp. Nu er der andre boller på suppen, men nogle af tingene, som er blevet leget ind og taget i små bidder, sidder der alligevel. Så hun kan allerede ganske mange ting. Hun er rigtig glad for andre hunde og mennesker. Så når vi møder dem på gader og stræder, så øver vi os i, at det er mig og ikke Moni der bestemmer, hvem og hvornår der må hilses. Det er svært, men hun affinder sig med det. Men dem der har sværest ved det, er de andre hundeejere, som kommer med mange mærkelig kommentarer. Men det er jo heldigvis mig der bestemmer over min hund, så det må de leve med. Moni elsker sin mad og det har sat sine spor. Så nu er hun kommet på smal kost, så hun lige kan smide lidt af igen. Men fantastisk at se en hvalp der elsker sin mad så meget. Moni bader også. Det er så hyggeligt og dejligt. Hun nyder at soppe rundt og vil gerne ud, hvor bunden forsvinder, så svømmer hun lige så fint. |
|
|
Efter badetur og leg med Jarla, er Moni træt og MEGET
beskidt. |
|
Når det er varmt, er det dejligt at komme til vandet![]()
|
|
Det er bare dejligt at lege i det høje græs![]() |
|