Her kan du følge Jarla, mens hun vokser sig til en stor flot Sankt Bernhard     Tilbage til Jarla's forside
1 år og 6 måneder

Så blev Jarla 1½ år gammel og nogle af de ting jeg skrev om for en måned siden er allerede ændret. Sådan går det jo en gang i mellem.

F.eks. har vi tilmeldt os konkurrence igen, efter et besøg på Næstved udstillingen.
Så den 22. oktober står vi i ringen igen, det bliver jo spændende.

Jeg vil fremover opdaterer siden, når der sker noget vi syntes er spændende.

Så er Jarla faktisk ved at være færdig med at fælde og hun har heldigvis masser af pels tilbage, så hun ser ikke så farlig ud.

Vi har været på stranden rigtig mange gange siden sidst. Det er god træning for Jarla's bagparti og tro det eller lad være, men Jarla elsker altså bare at løbe ud i vandet og "bide" i det. Resten af dagen og dagen efter, blev der så tisset igennem, efter hun har drukket havet op.

Vi oplevede noget sjovt i løbet af den forgangne måned. Syntes vi selv.
Jeg var i køkkenet og Jarla ligger sig altid der, hvis der nu skulle falde noget af, eller jeg skulle finde på at tage hende med uden for, for at gå tur, eller for at lege.

Det vi oplevede var det I kan se på billedet - Ny ligge stilling fra Jarla's side. Hun kan på denne måde komme op og stå på et millisekund. Det ser sjovt ud.

 
 
1 år og 5 måneder.

Tjuhej, så smuttede august måned lige forbi med stor hast og Jarla er blevet en måned ældre.
Det har været en heftig måned for vores dejlige Skt. B, for hun har både været udsat for to dages udstilling med overnatning, som så absolut ikke er hof retten. Ude okay, men hjemme helt klart bedst. Specielt om natten.

Så var vi lige til bryllup, så Jarla måtte forbi "Farmor" og Ole. Det er en dag i hunde-luksus-himlen, hvor forkælelse står i første række, men det er altså stadig dejligt at komme hjem igen.
Ellers er jeg overbevist om, at Jarla må have fået DAMP. Hun er fuldstændig vild, fra vi kommer hjem fra job og til hun falder i søvn mellem kl. 21 og 21.30.
Hvis vi ikke lige har tid, så graver hun da bare lige lidt ved vores nye flotte rosen hegn ind til naboen.
På billedet nedenfor aktiveres Jarla, ved godbidder i et håndklæde.
I går var det jo voldsomt blæse vejr i Danmark og det er Jarla altså ikke specielt glad for, så for første gang i meget meget lang tid, har Jarla opholdt sig inden døre tæt på hele dagen. Kun lige afbrudt af et par ture på marken, hvor der er så dejlig mange musehuller, som Jarla elsker at snuse i. Det giver også en dejlig træt hund, når hun kommer hjem igen.
Jarla fælder i øjeblikket, så det er umuligt at holde noget som helst fri for hundehår. Vi børster hende 2 gange dagligt og støvsugningen kunne foregå konstant.
 

 
1 år og 4 måneder.

Så gik der endnu en måned, som har været præget af sommerferie og meget meget varmt vejr, for en stakkels Sankt B.
Jarla har været på feriekoloni hos Allans forældre i 10 dage, mens vi gjorde Florida usikker. Det har hun både nydt godt og skidt af, for hun er med 100 % sikkerhed blevet forkælet ud over alle grænser, ved hun ikke har været alene mere end to korte gange. Men hun har ikke været sluppet fri, når de gik tur. Eller haft omgang med andre hunde, og det er jo svært, når man er vant til det.

Derfor var vores sidste uges ferie præget af en meget meget mor-glad hund, som gik/løb/lå 1 meter fra mor konstant. Der blev leget igennem, så armene er gule og blå. Vi har gået tur, meget ofte, for vi skal jo lige ud og se om der er nogen der kan lege.

Vi udnyttede også ferie til Jarla's årlige dyrlæge visit, for at få sin års vaccine. Det går jo ikke så godt, da Jarla har været forbi rigtig mange gange i de først ca. 13 måneder. Så når hun ser huset, er hun vendt på en 25-øre, og på vej LAAAANGT væk, med Allan hængende vandret efter sig.

Det varme sommervejr har givet anledning til en del ture til stranden. Der går det frem ad med stormskridt, i forhold til Jarla's vandskræk, som man vel egentlig ud fra dette billede kan sige, er så tæt på væk som det næsten kan være. Hun var få centimeter fra at svømme. MEGET STORT og hun blev rost i vældig høje toner :-)  
 
1 år og 3 måneder.

Så er der lige strøget en måned mere af sted.
Det har været en varm tid for vores dejlige store Skt. B. Men så har vi jo bare taget til vandet og soppet rundt. Det nyder Jarla rigtig meget.
Det er tæt på vi nu kan kalde hende en vandhund :-)
Men ikke for langt ud, så bjæffer hun og løber ind igen. Så vi er endnu ikke kommet så langt, så hun har svømmet.

Så har vi været på weekendophold ved Mørkøv. Vi var til 2 dages udstilling i starten af måneden og havde nogle dejlige og hyggelige timer, sammen med vores fantastiske veninde fra Nordjylland og 2 af hendes dejlige hunde. Desværre er Jarla bange for store hunde :-) Så det lykkedes os ikke, at få dem til at lege med hinanden.

Læs mere om udstillingen her

   
   
1 år og 2 måneder.

Så er Jarla kommet ind i de voksnes rækker. Hun kom i løbetid for præcis 3 uger siden og skulle gerne være færdig nu. Jeg er dog ikke klar over om løbetiden bare sådan slutter bum på 3 ugers dagen, eller om det fortsætter et par dage ekstra.
Det er ellers gået godt. Jarla har gjort hvad hun kunne for at holde sig ren. Men det er ikke let med al den pels og så er den hvid, så ALT ses.
Her er lidt råhygge, når der skal børstes :-)

Det sværeste for både Jarla og mig, har været at hun ikke har kunne have omgang med andre hunde. Specielt her i den sidste uge for det er helt forfærdeligt med hanhundene i området. Den anden dag, da vi var ude og gå, fik vi 5 hanhunde, på én gang, til at gø. Bare ved at komme gående.
Det er svært når man bare vil lege. Jarla fatter ingenting. Det er også svært for mig, når jeg normalt gør hvad jeg kan, for at give min hund omgang med andre hunde. Men det kan vi heldigvis snart igen.
Så har vi været på weekend til Nordjylland/Vesterhavet. Det var en masse første gangs oplevelser for Jarla. F.eks. færgen, overnatte sammen med os et fremmed sted, mange fremmede mennesker omkring os i flere dage.
Jarla klarede det simpelthen så flot og flere var overrasket over hvor rolig hun var.
Og en ting er sikkert, Jarla er kommet over sin vandskræk. Det kunne bare ikke gå stærkt nok, med at komme ned til vandet, når vi gik tur. Lige over en stor klit og så lå stranden og vandet til fri afbenyttelse. DEJLIGT!!!!
 
 
1 år og 1 måned.

Hvor tiden dog løber. Jarla forandrer sig ikke så meget mere, ikke så meget så vi kan se det i hvert fald.
I bestemte situationer kan man stadig se, at hun er en stor "hvalp", for det er vel så meget sagt, nok mere unghund :-)
Men hun har også fået mere af det voksne udtryk.

Jarla’s gode veninder fra Nordjylland har sendt hende en smagsprøve på okseører.
Dette var de så søde at gøre, efter Jarla havde en ordentlig omgang dårlig mave. Det viste sig, at hun ikke kan tåle hendes elskede kødben pga. kalken, så dem har vi måtte bytte ud med andre ting, som så kan være okseører, for som man kan se her, falder de i damens smag.
Maj måned skal vi bruge til at forberede os på næste udstilling, som bliver præcis på dato, samme tid og sted, som da vi hentede Jarla for et år siden.
Tænk en gang, nu er der snart gået et helt år. Der er virkelig sket meget og det har været både op og ned ture.
Vi går stadig til træning en gang om ugen, som dog bliver skiftet ud med ringtræning den næste måned. Der, hundetræning, er Jarla blevet rigtig god efter vi har gået over til at bruge klikker.
 
   
1 år!!!!

Så blev det Jarla's tur til at have fødselsdag. Hun startede dagen flot med at springe i en overløbssø lige ved siden af hvor vi bor. Der har et blishønepar slået sig ned, som bor i søen hvert år og de "klikkede" af hende og det var altså bare for meget og så måtte hun jo rende ud i vandet efter dem. Hun kom dog hurtig op igen, for man bliver jo våd og det er altså bare ikke lige hittet.
Her på billedet er et tydeligt bevis på at Jarla ikke nyder at blive fotograferet. Hun lå så flot og da kameraet kom frem så hun sådan her ud :-)

Når jeg ser på de 10 mdr. vi har haft Jarla, har de godt nok været begivenhedsrige både for os og for hende.
Vi har dog arbejdet os igennem mange ting og føler selv vi, i dag, har en glad og harmonisk hund.
Nu venter vi på hun skal igennem sin første løbetid. Vi håber på hun derefter kan løbe mere frit igen, for hun har godt nok været fræk de sidste par måneder, når der kommer hunde, mennesker, fugle og andet der bevæger sig inden for hendes synsfelt, så er hun den der er løbet.
Da vi kom hjem fra arbejde i dag, fik Jarla et ben af hud, som hun kunne hygge sig med - Men efter knap 1½ time, så havde hun ædt det, på nær 1 knude.
Jarla elsker at lege og jeg håber, det er noget hun vil beholde i sig, selv når hun bliver ældre. Vi har næsten hver aften en mindre slåskamp og yndlingsmålet er mine hænder, som ser ud derefter med blå og gule mærker. Men vi har det sjovt.
Her giver Jarla en god veninde en tur af samme skuffe. :-)
 
 
11 måneder gammel.
Selvom Jarla er blevet en måned ældre, sker der ikke de store ændringer for os i hendes udseende eller væremåde. Hun er som altid meget hundefikseret og ELSKER at lege.
Vi tager tit i hundeskoven eller til stranden, så Jarla kan gå på eventyr og have kontakt til andre hunde.
Her er hun i gang med en af sine bedste legekammerater.
Jarla sover stadig inde ved siden af os i soveværelset. Der har hun en aflagt bademåtte, som hun delvist ligger på, og bruger til at komme op og stå på dette glatte parketgulv.
Hendes favoritstilling er denne her - Eller over mod sengen, hvor hun slår med forpoten på madrassen, når hun vil kæles med, det er dog oftest om morgenen.
Kødben med masser af marv er yndlingsspisen. Det kan hun bruge timer på og det nydes bedst liggende ude i haven, lige meget om der er -10 grader eller +20 grader.
Nogle gange er benene lige lange nok, så hun ikke selv kan slikke det ud, så må jeg hjælpe med en lille kniv og så er det jo altså bare svært at vente, for det dufter og smager så dejligt.
 

 
10 måneder gammel.
Vi "fejrede" dagen med at køre en tur i skoven, sammen med "farmor" og "farfar" og gå en tur, som blev lang. Men Jarla klarede det i flot stil og med højt tempo. Hun var tændt hele vejen og ville hele tiden gå forrest. Så når nogen kom foran, fordi hun skulle snuse til noget spændende, så kunne det kun gå for langsomt med at komme foran igen.
På et tidspunkt i skoven, så Jarla en anden hund et stykke væk og her er så beviset på at hun kan stå efter standarden. Så vi håber hun husker det næste gang vi skal til udstilling. :-)
Flot hund !!
Når Jarla bliver passet hos "farmor" og "farfar" ja så er der åbenbart helt andre boller på suppen end hjemme.
Men det ser da også bare så hyggeligt ud.
 

 
9 måneder gammel.
Jarla har klaret både julen og nytåret helt fantastisk. Hun blev lidt bange, da et batteri blev skudt af næsten lige uden for huset. Men vi var ved hendes side og sad og kiggede ud af vinduet fra kl. 24 og der kiggede hun lidt en gang imellem, men faldt hurtigt i søvn.
Hun fik naturligvis julegave af "bedsteforældrene". Den ene gave var en udendørsseng, som bliver brugt i løbet af dagen og tidligt på aftenen.
Da sneen kom efter jul, blev Jarla noget forskrækket da vi åbnede døren og der lå sne føget op. Hun trak sig lige et par skridt baglæns, men ville så gerne ud og så måtte hun jo hoppe over de her 2-3 cm og det så altså bare sjovt ud.
Men få timer senere var alt fryd og hun leger meget i sneen med sit legetøj. Måske er det noget af det, som ligger begravet her, eller også er der noget andet som dufter så meget, at det skal findes.
Jarla vokser stadig i omfang, dog ikke så hurtigt. Og vi syntes jo bare hun er fantastisk smuk :-) Tilbage til Jarla's forside
 
8 måneder gammel.
Den sidste måned har været lidt hektisk, da Jarla pludselig hævede voldsomt op omkring øjnene. Senere også omkring munden. Det var ikke kønt. Det viste sig, at være en hudeksem som vi fik væk igen efter besøg hos dyrlægen, 3 gange. Så nu er Jarla ikke glad for ham.
Jarla har igen haft besøg af Saca og nu er Jarla ikke længere den lille. Så kan vi godt se, at hun stadig vokser. Det er ellers svært nu, da det ikke går så stærkt som i starten. I dag har Jarla været ude og lege med Willy, engelsk bulldog, og så ser man sådan her ud :-)

Træt, våd og meget beskidt.

 

 
7 måneder gammel.
Vægt: 47,8 kg.
Det som vi hører meget når folk møder Jarla nu, er at hun nu begynder at få mere "krop". Hun har fået bredere bagdel, som en rigtig dame :-)
Vi har prøvet at holde Jarla i ro den sidste uges tid, selvom det har været svært. Hun er faldet forkert eller har forstrukket noget i venstre side, efter leg, som går hårdt for sig.
Jarla elsker når hun får kødben. Så kan hun hurtigt bruge lidt over en time på at slikke og tygge. Det bedste er marven inden i. Hvis benet er så langt, så Jarlas tunge ikke kan nå helt ind i midten, så må jeg træde til og hjælpe - Og det kan kun gå for langsomt med at få marven ud. Når vi går i haven er Jarla der med det samme. Hvis vi tager løvriven, kosten eller vandkanden frem, så vil hun lege og går faktisk fuldstændig amok på tingene.
Vandkanden løber hun rundt med i haven.
 
   
Så er Jarla blevet 6 måneder. Tiden flyver af sted og Jarla vokser og er en dejlig stor Sankt Bernhard.
Vægten har nu rundet 40 kg.
Vi går stadig til træning en gang om ugen og går også til ringtræning. Så Jarla får masser af omgang med andre hunde, som hun elsker mere end noget andet.
Jarla har været en tur i Hareskoven, for at få en på opleveren og det skal jeg lige love for hun gjorde. Masser af hunde at lege med og Bagsværd Sø, som de andre lystigt hoppede i for at hente pinde. Jarla blev lidt overstadig og endte med at tage et kæmpe hop ud i søen :-) Hun så noget forskrækket ud, da hun dukkede op til overfladen og kom meget hurtigt ind på land og begyndte at løbe i retningen hvor vi var kommet fra. Vi blev dog ved søen et stykke tid og fire dage senere tog vi tilbage, for at hun ikke skal blive for bange igen. Hun gøede lidt af vandet, men drak også af det. Tilbage til Jarla's forside
 
5 måneder gammel og man kan stadig være meget meget træt.
Vi har endnu ikke prøvet vægten, vi kan kun konstatere at hun er tung.
Vi har været en tur på stranden for at teste vandskrækken og det gik godt. Her er vi da efter Jarla's mening temmelig tæt på vandet :-) Jarla er ikke supertilfreds med at køre bil. Men hun hopper gerne ind og bliver som her siddende selvom vi er gået fra bilen. Så må jeg jo lige tilbage og tage et billede.  
 
Jarla er nu 4 mdr. og 2 uger.
Vægt: 30,8 kg.
Jarla har fået et par tøjdyr hun kan lege med. En dag fandt hun kassen hvor de alle sammen ligger i og det er nu et af hendes yndlings øjeblikke, at dykke ind i kasse og hive alle dyrene ud en for en. Hun hygger sig meget sammen med alle, både mennesker og dyr.
Specielt naboens 2-årige Golden, Saca, er en dejlig legekammerat
 
Tilbage til Jarla's forside
 
Jarla 15 uger
Vægt: 23,1 kg
Jarla 16 uger
Vægt: 25,4 kg
5. august 2005:
Så er Jarla blevet 4 måneder.
Hun er i gang med både at skifte pels og tænder.

Vægt: 27,4 kg

 

 
Tilbage til Jarla's forside
Jarla er nu blevet 14 uger og hun vokser stadig. Blev vejet fredag den 15. og er nu oppe på 22 kg. Vi skal nu i gang med at forberede hende til første udstilling som bliver til september via Dansk Sankt Bernhard klub i Næstved.
Det er jeg meget spændt på. Jeg skal have taget kontakt til hende som står for ringtræning og høre hvad jeg skal gøre.
Samtidig vil jeg også høre hende, hvornår de skal på Bakken, som er et årligt arrangement for Øst-medlemmerne og det vil vi da meget gerne deltage i.
Det var nævnt i Bernharden, som er bladet fra klubben, men hverken med dato eller kontaktperson. Meget sparsomt oplyst, for nye medlemmer.
Nu skal vi have sommerferie i 3 uger og glæder os meget til at have tiden til Jarla igen.
Hun er en fantastisk dejlig hund, sød og meget legesyg, når hun er vågen. I de perioder af dagen hvor hun er meget aktiv, kommer hun i problemer, hvis vi ikke er der hele tiden. For så keder hun sig, eller vil have opmærksomhed, og så graves der store huller langs med hækken, eller hun begynder at gnave i vores små hækplanter. Det er ikke populært og man kan sagtens se på hende, når hun bliver taget i det, at hun godt ved det ikke er tilladt.
Vi håber disse bøller-streger forsvinder med alderen.
 
   
Så er Jarla blevet 13 uger og hun vokser, så det næsten kan ses fra dag til dag. Jeg har ikke fået vejet hende, da vi ikke selv har en vægt. Men vi skal til dyrlægen på fredag og have re-vaccineret hende og så skal vi til farmor og farfar og vejes og spise dejlig mad.

Fredag d. 8. juli.
Jarla er nu 13 uger og 3 dage:
Har været til dyrlægen og blive revaccineret og alt er fint. Hun er en meget harmonisk hund.
Vægt: 19,8 kg

Jarla er blevet frisk igen, ovenpå sit ildebefindende og spiser igen. Pillerne blandes stadig en gang i mellem med leverpostej, for at gøre det lidt ekstra lækkert og nemmere at gide spise. Men hun er også begyndt at spise pillerne alene igen, dog ikke i store mængder. Jeg tror her jeg vil fortælle om en sjov opdagelse jeg gjorde i går, med Jarla, for at fortælle om hendes udvikling:
Naboens søn har en 2-årig Golden Retriever, som er temmelig højt i gear. Den pisker rundt i en ring, når Jarla kommer ind til den. Så den første uge vi havde hende, besluttede vi at det nok var bedst at vente. Anden uge satte vi dem sammen, og igen piskede han rundt i ring og Jarla stod bare og kiggede og logrede med halen.
Men hver gang han kom for tæt på, så smed hun sig ned og han satte så farten ned og snusede, så turde hun rejse sig og så spurtede han rundt igen.
Men så i går var der pludselig andre boller på suppen. Jarla kan godt nok ikke følge med hans turbo-tempo, men hun gør et forsøg og så var hun på ham hele tiden. Og når han "ignorerede" hende, så stod hun og gøede ham lige ind i mundvigen :-)
Så Jarla-pigen er blevet mere modig og han skal bare komme igen om 3 uger, så er de tæt på lige høje :-)
 
Så er Jarla blevet 12 uger gammel og vejer 16,1 kg. Den sidste uge har været lidt hektisk, da Jarla pludselig ikke gad hverken drikke eller spise. Vi blev meget bekymret og var da også til dyrlægen. Hun fik noget pensilin og om aftenen begyndte hun heldigvis at drikke igen. Maden var dog et stort problem for os, frem til onsdag ugen efter. Vi prøvede med alt fra normal mad til hendes bedste godbidder. Intet var interessant, indtil vi prøvede leverpostej - Hurraaaa, der ramte vi plet. Så endelig begyndte hun at spise lidt igen. Så har Jarla også haft en "traumatisk" oplevelse. Det var nok mest hendes mor som det var traumatisk for. Jarla har været på besøg flere gange hos Allans forældre (farmor og farfar) og de har et lille hyggeligt fiskebassin, som er ca. 1 m dybt og har lige kanter på 3 sider og i modsatte ende er der nogle store sten.
Der hoppede Jarla i, i et sekunds uopmærksomhed. Mor hørte hende pibe og fløj afsted og i 1 arm blev den våde hund hevet op.
Heldigvis vil Jarla stadig besøge farmor og farfar, så det var ikke nær så traumatisk for hende. Men alle er vel og vi må videre.
 
 
Jarla er nu 10 uger og vi har lige fået hende hjem for ganske få dage siden.
Sikken en omvæltning og sikken en fantastisk sød, dejlig, lækker hundehvalp OG SÅ ER HUN VORES !!!!  :-)