|
Da Allan og jeg mødte
hinanden (slutningen af 1999), var vi begge enige om,
at når vi en gang flyttede i hus, så skulle vi have hund. Vi var også
enige om
det skulle være en schæfer, når vi en gang kom så langt.
Men som du kan se, så ændrede tingene sig og det gjorde det faktisk
først
ca. 4 år senere.
I slutningen af maj 2004 flyttede vi ind i vores nye hus, som du kan
læse om
andet sted på Jarla.dk. I en periode kort før der, var det begyndt at gå
op
for mig, at den hund vi en gang skulle have, nok ikke blev en schæfer
alligevel.
For hver gang Allan så et billede, reklame i TV eller en på gaden, som
var Sankt
Bernhard, så var han helt oppe at køre. "Nåååååhhh, kom og se" - "Neeeej,
se lige
der"
Jeg tror nok det ultimative øjeblik for Allan, og hvor det virkelig gik
op for mig,
at Sankt Bernhard måtte det blive, var da vi en dag tilfældigt, for 2 år
siden, var
taget en tur på Bakken og pludselig gik ind i en stime af Sankt
Bernhards hunde,
og de var i alle aldre, former, farver og hårlængder. Allan blev målløs.
Derefter fandt jeg Dansk Sankt Bernhard Klub's hjemmeside og under
opdrættere,
fandt jeg hjemmesider på kenneler som er registreret der. Jeg kiggede
dem alle igennem,
og så der, at der ofte var hvalpe til salg.
Sidste år, 2004, i oktober sad jeg og surfede rundt på siderne og så at
Kennel Hjørringgaard
havde et par hvalpe tilbage fra deres sidste kuld. Den ene var bare så
lækker på billedet og
jeg skyndte mig, at maile det til Allan og skrev: Se her er vores hund.
Men han var ikke til at hugge eller stikke i - Og så skulle det ikke
være en han.
Nå, men øv, livet gik videre. Nu og da checkede jeg siderne for nye
kuld, og pludselig en dag
i starten af 2005, stod der på Hjørringgaards hjemmeside, at tæven som
var mor til den han
jeg så sidste år, havde haft besøg af en ufattelig flot han og hun er jo
selv bare vidunder flot.
Så kom der alvorligt pres på Allan fra min side, for jeg ville ikke lade
chancen gå fra mig. Tænk
at få en hvalp fra disse to smukke hunde.
2 dage før Emilie var sat til at få hvalpene, blev vi så enige om, at
okay så springer vi ud i dette
nye projekt: Hund !
Da jeg kom på arbejde mandag morgen, sendte jeg en e-mail til Kennel
Hjørringgaard, hvor jeg bad
dem reservere en tæve-hvalp til os, hvis der var nok. For der var
allerede reserveret nogle stykker.
Det må være lige som når man vælger at få barn, for da jeg sendte denne
e-mail fik jeg et voldsomt
sug i maven og tænkte: "Puha, hvad sker der mon nu"
Tilbage |
 |